Hjemmeværnets Historiske Center
HHCH havde besøg fra Sjælland, idet 15 historikere fra HD Midtsjælland var på rundtur i Jylland og havde valgt at lægge vejen forbi Centret. Efter et let traktement, blev de sjællandske historikere sluppet fri i lokalerne. Blandt andet blev noget af det gamle arkivmateriale studeret og ved fælles hjælp fik vi sat navne på en del ansigter i de gamle fotoalbums. Efter man havde spist den medbragte madpakke, skulle man videre til Silkeborg hvor der var indlagt et socialt arrangement,inden turen gik tilbage til Sjælland dagen efter.
HHCH takker for besøget og forbeholder sig ret til at gengælde besøget på et senere tidspunkt.