Major Kim Hartvig Sørensen
fhv. Distriktschef ved Hærhjemmeværnsdistrikt Skive

Det Historiske arbejde er betydningsfuldt for enhver institution eller forening. Således også for Hjemmeværnet, hvor det historiske arbejde ikke blot giver os bedre viden om fortiden, det er også en medvirkende faktor for, at kunne formidle fremtiden. Det historiske arbejde med at indsamle, registrere, og katalogisere såvel genstande, breve eller mundtlige historier er vigtigt, men ligeså vigtigt er det, at formidle historierne videre i den tid vi lever i og dermed vise, hvad historierne betyder for nutiden. Formålet med dette skrift er at synliggøre noget af det historiske arbejde, der udføres indenfor Hjemmeværnet i det midt- og vestjyske område.

Det er ofte sagt, at Hjemmeværnet er et barn af modstandsbevægelsen, og det er da også heri, at Hjemmeværnet har sine rødder: Efter befrielsen i maj 1945 var der efterhånden store mængder våben på gaden, og der indtrådte derfor en periode, hvor tidligere modstandsfolk kunne få deres våben legaliseret ved medlemskab af en hjemmeværnsforening. Med oprettelsen af det statslige hjemmeværn i 1949 stoppede foreningsarbejdet og uddannelse, udlevering af våben og udrustning blev derefter forsøgt ensartet.

Hjemmeværnet har siden 1949 ændret sig meget. I starten var perioden kendetegnet ved de oplevelser, som mange havde oplevet under besættelsen, og som besat nation. Senere i 50’erne var tiden præget af konflikten mellem NATO og Warszawapagten, samt Ungarskrisen. Det var i den tid vigtigt, at Danmark kunne mønstre mange frivillige soldater til supplement af hærens styrker. Hjemmeværnet arbejdede lokalt, og normalt som småstyrker under en kompagnichef. Opgaverne var typisk bevogtning af militære depoter og infrastruktur. Derudover blev mange af de frivillige hjemmeværnssoldater uddannet i at gennemføre nålestiksangreb, der ville forsinke en eventuel angriber og binde styrker i besatte områder.

Med ophøret af Den Kolde Krig opstod der en situation, hvor det traditionelle fjendebillede var væk. Men der var stadigvæk behov for at få løst mange relevante opgaver. I dag er Hjemmeværnets opgave klar: Hjemmeværnet tilfører samfundet den robusthed, der er nødvendig for at samfundet kan fungere – også når situationen er unormal. Hjemmeværnet har i de seneste år gennemført bevogtning af militært materiel, der skal udskibes til internationale opgaver. Hjemmeværnet skal kunne forstærke bevogtningen af kaserner og lignende, støtte politiet i forbindelse med daglige trafikreguleringsopgaver eller når der f.eks. er stormflod, hvor der kræves mange folk, der kan arbejde i en kommandostruktur.

Hjemmeværnet vil fortsat udvikle sig, og det er slående, når man kigger på forskellige hjemmeværnsblade siden oprettelsen til i dag, at det evige tema er ”Det nye Hjemmeværn”. Med den store evne til at omstille sig øges kravene til det historiske arbejde. Det er vigtigt at det historiske arbejde løbende sikrer, at historieforskningen registrer og videreformidler de tidsbilleder, der også i dag fortæller hvad Hjemmeværnet er.

Den engelske battledress-uniform, model Hongkong, der blev model for den danske uniform M/44

I dette afsnit vil vi vise et lille udpluk fra vores historiske blad som blev udgivet i 2007

De viste genstande er udstillet i næste samme form som vist på billederne.

Ret henvendelse til os for at få tilsendt en kopi af bladet enten via postvæsenet eller pr. mail.

Hjemmeværnssoldaten er iklædt en australsk M/1945 uniform, der blev benyttet fra 1949 og til slutningen af halvtredserne.

Uniformen er syet af tyndt stof og var hundekold om vinteren. Soldaten er bevæbnet med gevær M 53/17.

Signallotte sidder ved en SMH-radio, der blev anvendt til kontakt til distriktet eller fjernere enheder. Radiostationen blev anvendt i hjemmeværnet frem til 1975.

Lotten er iklædt arbejdsuniform og den baret type, der kun blev anvendt af lottekorpset.

Lotte iklædt Lotteuniform M/62. Uniformen blev brugt til pænere brug og var meget inspireret af den type uniform de britiske kvindekops anvendte under verdenskrigen.

Officer i forsøgsuniform T/68 overrækker Hjemmeværnets 10 års tegn til menig i uniform M/59.

Forsøgsuniformen var inspireret af snittet i det britiske battledress og blev anvendt i en årrække. De to uniformstyper blev anvendt indtil indførelsen af den nuværende udgangsuniform M/69 i begyndelsen af 1970’erne.

Gruppefører og geværskytte under bevogtning af en mindre bro. Begge er iført kampuniform M/58 og basissystem M/45.

Gruppeføreren har grupperadio og er bevæbnet med maskinpistol M/49. Geværskytten er bevæbnet med gevær M/66. Opstillingen er typisk for 1970’erne og frem til den sløringsmønstrede kampuniform blev indført i slutningen af 1980’erne.